Herlufsholm Skole, som er en privat skole, blev grundlagt i 1565 af rigsråd og admiral Herluf Trolle
og denne hustru Birgitte Gøye og har siden været en kostskole først kun for drenge, men sidenhen
også for piger. I moderne tid er skolen også åbnet for dagelever.
I 2011 er der godt 600 elever på skolen, hvoraf de små 300 er kostelever.
Herlufsholm Skole, der er smukt beliggende ved Sus Åen, er på en gang en traditionsbunden skole
og en fuldt ud moderne skole. De mange traditioner præger på god måde såvel dagligdag som fest,
og indholdsmæssigt har skolen udviklet sig meget indenfor de sidste årtier: skolen har ved siden af sine
danske tilbud (grundskole og Gymnasium) også en international linje i grundskolen (8.klasse og 9.klasse)
samt en international studentereksamen (International Baccalaureate- også kaldet IB), hvor der undervises
og eksamineres på engelsk.
I fritiden er Herlufsholm Skole nok en af de mest fremtrædende i Danmark, idet skolen som den eneste
tilbyder det kendte ”Duke of Edinburgh-koncept”, hvor elever prøver og tester sig selv inden for 4 områder
(sport, kreativitet, udholdenhed og service), og endelig er skolen den eneste danske skole i den
verdensomspændende skoleorganisation Round Square International, der både sikrer demokrati,
elevudvekslinger, elevdeltagelse i socialt arbejde, miljø, mm.
Der er ansat godt 175 personer på Herlufsholm Skole (lærere, kostskolepersonale, køkkenpersonale,
håndværkere, administration, rengøring og vask ,mm).
www.herlufsholm.dk