Visionen
| Om "mærk" og "mærke" |
At mærke er et verbum. Mærke er et substantiv Tor Nørretranders gjorde dobbeltheden berømt med sin bog: Mærk verden (Du kan sætte et mærke og du kan mærke at den er der)
I Næstved går det begge veje: Sæt dit mærke på Næstved og Mærk det som Næstved giver dig.
Når man er helt tæt på noget eller nogen så ”mærkes det” – det observeres ikke kun. Det er mærkbart og efterlader indtryk.
Mærk opfordrer til nærhed. Det er tættere end nært og tæt.
Kunstoplevelser der mærkes er noget helt andet end kunst der ses og høres(på). Naturen skal mærkes gennem alle fem sanser, den skal ikke bare ses på.
En levende havn mærkes (duftes, lyder af noget, kommer tæt på dig) - en tom havn ser man ud over.
Mærk er en opfordring til at skabe varme forbindelser – f.eks. i samspillet imellem læge/patient, barn/pædagog, ekspedient/kunde – og kommune/borger. |
I Næstved er vi åbne og imødekommende. Her er plads til alle. Det skal mærkes at vi står sammen og gør tingene sammen. Demokrati er ikke en tilskuersport.
I Næstved mærker vi en stimulerende energi. Her er rummelighed, plads
og tid til et sundt og virksomt liv i en købstad med sin egen historie og på landet med en natur, der lokker til aktivitet. Næstved favner bredt med et aktivt havne- og handelsmiljø og et levende kultur- og fritidsliv, som kan udfordre selv de mest forventningsfulde.
Næstved skal give alle borgere tilbud om uddannelse, der kan sikre
deres fremtid. Næstved vil tiltrække nye uddannelser og udvikle dem, vi allerede har. Byen skal være kendt som en attraktiv uddannelsesby med
en ungdoms-kultur, der opleves og mærkes. Uddannelserne skal opfylde virksomhedernes krav til arbejdskraften – nu og i fremtiden. Det er forudsætningen for en sund og bæredygtig vækst i byens erhvervsliv.
I Næstved skal virksomhederne mærke, at vi aktivt arbejder sammen
om at udvikle erhvervslivet. Samarbejde baner vejen for den viden og teknologi, der fører til konkurrencedygtige produkter og serviceydelser. Næstved hjælper igangsættere på vej ved at skabe et robust og frodigt miljø for kreativ og bæredygtig vækst.
Mærk Næstved – mærk selv!